
Når enkelhed møder kraft
KymaCloud er en international platform, der kombinerer server hosting og administration i én strømlinet løsning. Med en målgruppe af udviklere og hosting-ansvarlige ledere var det afgørende at skabe en visuel identitet, der signalerer pålidelighed, brugervenlighed og teknisk ekspertise.
En identitet, der balancerer teknologi og tilgængelighed
Opgaven omfattede udvikling af logo, farvepalette, typografi og det visuelle koncept bag platformen. Designet skulle afspejle KymaClouds kerneværdier: et moderne og skalerbart hosting-miljø, hvor kompleks infrastruktur bliver lettilgængelig uden at gå på kompromis med ydeevne eller sikkerhed.

Konvertering i højsædet
Foruden den visuelle identitet var udviklingen af KymaClouds forside en central opgave. UX og konverteringsoptimering spillede en afgørende rolle i at sikre, at besøgende hurtigt forstod platformens fordele og blev guidet mod at oprette en konto.
Designet blev skabt med en klar struktur, stærke CTA’er og en tydelig formidling af KymaClouds kernefunktioner. Hver sektion er optimeret til at bygge tillid, afmystificere hosting og minimere friktion i signup-processen – alt sammen med målet om at konvertere nysgerrige besøgende til aktive brugere.
